At miste fodfæste
I mandags mistede jeg min bror. Han blev 47 år.
47 år er gammelt - i hver fald i forhold til det liv han førte. Hans liv har altid været præget af misbrug på mange områder.
Selv om jeg altid har vist at den dag vil komme. Det gør den jo for os alle. Men alligevel så har dagen her altid været ventet på... Og så kom den
Så slog det alligevel benene væk under mig, og jeg mistede fodfæste for en stund. Vi har altid har kontakt til hinanden i perioder, men for 7- 8 år siden ændrede det sig - han træk stikket så at sige.
Brevene og pakkerne jeg sendte kom retur, og hans telefon opkald stoppede.
Jeg ved godt hvorfor... Han skånede mig, for at høre om det forhuslede liv han levede. Det har jeg stor respekt for, for jeg ved at det ikke var nemt for ham at sætte mig fri.
Mit familie matrix (energi) ændre sig nu. Pludselig er jeg den sidste tilbage på min fars side.
Som du ved så lyver kroppen ALDRIG
- det gør min krop heller ikke...
Jeg har haft flere dage med smerter i mit haleben, en gammel skade eller traume der vækkes til live igen
Jeg ved at halebenet handler om mit fundament, og mit fundament gik et øjeblik i opløsning da jeg fik beskeden om at min bror var død. Gulvtæppet blev hevet væk under mig.
Halebenet handler også om frygt, frygt for forandringer... Hvad nu
Halebenet handler om at overleve, og det var virkelig også sådan jeg havde det. Jeg overlever bare lige, men det gjorde også at jeg klamrede mig til noget der ikke var længere, og det gjorde mit haleben ubevægelig - mit fundament blev ubevægelig og JEG blev ubevægelig og gik i modstand i stedet for flow
Jeg havde ikke set det komme - jeg havde ingen udvej - Og der gik mit fundament i chok.
Heldigvis ved jeg hvad der skal til for at få forløst chok, traumer og sorg - så jeg har fået god hjælp og støtte af mine skønneste kollegaer, og har også selv arbejdet med det i det omfang jeg selv har kunne gøre noget
Mit haleben har det godt igen
JEG har det godt - på trods af
Som psykolog Mette Holm så smukt ville sige det:
"Sorg er kærlighed der ikke har noget sted at bo. I sorgen venter en ufattelig styrke"
Jeg er så enig med hende
Skab dig den smukkeste dag - det er op til dig
Kærlig hilsen Liv