top of page
Search
livsimonsen

Stop med at brokke dig


STOP MED AT BROKKE DIG:


Dagens skriv er en påmindelse om at stoppe med at brokke sig. Samt at stoppe med at finde alle fejlene.


Det er så nemt at finde alle fejlene, det er så nemt at være bagklog, og det er så nemt at se alt det du kunne gøre anderledes.


Det er blevet en naturlig del af vores hverdag at fokusere på det negative, og det gør at vi lynhurtigt kan finde alle fejlene.


Men vi behøves ikke at være brokkehoveder og vi behøves heller ikke finde alt det negative.


Vi er alle sammen skyldige i at brokke os, og finde fejl.


Men det tjener intet formål, og vi får det ikke bedre af det.


Men nogle gange føles det bare godt at brokke sig, at få det ud af sit system.


En af grundene til at vi brokker os er at det føles godt (i hvert fald i et kort øjeblik).


En anden grund kan være at vi tror at når vi brokker os, så kan vi ændre situationen.


Sagen er bare den at vi ikke ændre nogen ved at brokke os, eller ved at finde fejl. Det gør bare situationen værre.


Vi kan alle sammen tænke tanker om hvordan vi kan gøre det bedre, men vi er nødt til at lære at vi ikke skal give liv til de brokkende og fejlfindende tanker.


Når vi giver liv til de negative tanker, så skaber vi et mere negativt miljø omkring os, ikke nok med at vi forgifter os selv med denne negativitet, vi forgifter også andre mennesker.


Det spreder sig som ringe i vandet! og bliver til giftigt vand.


Ingen gider være omkring et brokke hoved, ingen gider være omkring en person der kun finder fejl ved alting, og aldrig er tilfreds med noget som helst.


Studier viser at når vi brokker os, så programmere vi vores hjerne til at brokke sig. Hjerne vil gerne tage den lette vej, så når vi brokker os bliver det til et mønster af at vi kommer til at brokke os endnu mere.


Vi programmere selv vores hjerne til dette negative mønster.


Vi kan aldrig slippe af med at der er situationer der gør at vi har lyst til at brokke os - men vi kan vælge at bliver bevidste om at vi brokker os, og dermed vælge at droppe brokkeriet.


I stedet for så kan vi bruge tiden på at finde en løsning på problemet. På den måde er du konstruktiv i dine handlinger.


Hvis vi er blevet dårlig behandlet, så er det så let at gå i offerrollen, og her gror brokkeriet sig større og større.


Vi er vores egen største fjende når vi lader brokkeriet komme ind i vores liv.


Det begrænser din tænkning, så du stopper dig selv i at komme videre i livet.


Bag en hver form for brok ligger der en uforløst drøm, det vil sige, vores verden kunne se ud på en anden måde.


Vi skal lytte til hvad det er for en drøm vi ikke har fået opfyldt, siden vi har behov for at brokke os så meget.


Der er gået ubalance i det vi står i og det vi gerne ville have haft.


Når vi brokker os kommer vi i offerrollen. Offerrollen er lig med stilstand og modstand, og som et offer tager vi ikke ansvar for at flytte os... vi bliver stående


Brok handler ikke om alle de andre. Brok handler om os selv!


Så find ud af;


- Hvad er det du mangler?

- Hvad er det du ikke har?

- Hvad er det du ikke får opfyldt?


Skab en lys og smuk dag, det er altid op til dig


Kærlig hilsen Liv

179 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page